1-0 til statsstøtteholdet: Nu venter anden halvleg i EU's grønne tilskudskamp

"I sidste ende er disse tilskud en overførsel af penge fra skatteyderne til aktionærerne. Det giver kun mening, hvis tilskuddene kommer samfundet som helhed til gode. Vi er nødt til at finde den rette balance."

Konkurrencekommissær Margrethe Vestagers afsluttende replik, inden hun onsdag tog imod spørgsmål fra medierne, peger på en af de interne konflikter, der lige nu dominerer europæisk politik.

For det har ikke været den nemmeste øvelse for hende at komme med et modsvar på den milliardstore grønne hjælpepakke, amerikanerne har vedtaget, der kan fungere for hele EU. I første halvleg kan man nok sige, at det var fortalerne for mere statsstøtte, der havde størst succes.

Batterier, solpaneler, vindkraft, varmepumper, elektrolysatorer og kulstofopsamlings- og lagringsteknologier samt de kritiske råmaterialer, som disse produkter er baseret på, er de sektorer, der spås at få markant støtte hele vejen frem til produktion i EU-Kommissionens forslag til statsstøttelempelser.

Et opgør venter

Nu venter anden halvleg, hvor forslaget vil modtage feedback fra medlemsstaterne. Og der er lagt op til et reelt opgør mellem EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i næste uge.

Forslaget om at udvide statsstøtte til også at omfatte produktionsstøtte er banebrydende inden for EU's industripolitik.

Der er godt nok allerede givet grønt lys til et eksperiment, hvor vedvarende brint er godkendt til at kunne modtage produktionsstøtte gennem EU's innovationsfond. Men de planlagte 800 millioner euro, der er afsat til formålet, bliver nu potentielt blot en dråbe i et hav af produktionsstøtte.

Bekymringer om et kollaps af EU's indre marked, hvor især Tyskland og Frankrig frygtes at stikke af fra de andre lande, når de frit kan pumpe egne offentlige midler ind i deres respektive økonomier, var derfor en af de dominerende reaktioner på det præsenterede forslag 1. februar. 

Svaret fra EU-Kommissionen er først og fremmest, at der allerede er flere hundrede milliarder euro til rådighed for medlemslandene blandt de midler, der er lånt gennem EU's corona-redningspakke.

"Brug dem," var kommissionsformand Ursula von der Leyens gentagne budskab.

Ikke lokkende nok

Men kriterierne for de eksisterende lån har indtil nu ikke været attraktive nok, og fra et antal hovedstæder efterspørges nu nye tilskud via nye lån.

Noget som en række medlemslande dog vil sætte en stopper for – herunder i de nordiske lande - og de vifter også med vetokortet. 

Europa-Kommissionens repræsentanter blev derfor presset på spørgsmålet om, hvorfor fattigere lande skulle acceptere lempelser af statsstøttereglerne til marts, uden at der bliver truffet beslutning om yderligere tilskud.

Europa-Kommissionen svar er, at man vil komme med et forslag om yderligere lån til en "suverænitetsfond" til sommer, hvilket kommissionsformanden forsvarede i flere runder.

"Vi skal ikke tænke i siloer, hvor medlemslandene står alene," sagde hun.

Men om Ursula von der Leyens svar – som er baseret på, at hele det indre marked nyder godt af en fælles investering i grøn økonomi – giver genklang i alle regeringer, er meget usikkert. I blandt andet Sverige har regeringssamarbejdspartiet Sverigedemokraterna sagt klart nej til at støtte yderligere.

"Risikerer at øge omkostningerne"

Der er nemlig allerede klare kritikere blandt medlemslandenes regeringer. Blandt andet har ministre fra syv medlemslande, heriblandt Danmarks økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), i et brev påpeget, at "tilskud fra et forbrugersynspunkt alt for ofte er ineffektive og sandsynligvis vil øge omkostningerne, selv om der kan være behov for statsstøtte i specifikke og ekstraordinære situationer som under coronapandemien."

Løsningen ligger for dem i stedet primært i den handelspolitiske arena, som sammen med regelforenklinger skal stimulere en fortsat grøn omstilling.

Et land, som ikke har skrevet under på brevet, er Sverige, der i øjeblikket har EU-formandskabet. Den svenske erhvervs- og energiminister Ebba Busch har dog også presset på for, at "ændringer i statsstøttereglerne ikke må påvirke risikoen for skævvridning mere end højst nødvendigt".

De nuværende løsninger lever videre 

Men handelssporet lever da også i bedste velgående, ifølge Vestager. Og den danske kommissær forsøgte også at understrege, at EU-Kommissionen foreslår at opstille kriterier for at sikre, at de negative effekter på det indre marked ikke er for omfattende.

"Det vigtigste af kriterierne er kravet om, at støtten skal være til gavn for resten af EU".

De nye statsstøttelempelser foreslås begrænset til udgangen af december 2025. Men midlerne kan fortsat udbetales efter denne frist, sålænge beslutningen er truffet inden. Margrethe Vestager medgav også, at bekymringerne om det indre markeds fremtid er berettigede.

"Det er helt klart en risiko for det indre marked. Selv om lempelserne er midlertidige, kan de langsigtede virkninger være betydelige. Indtil videre ser vi, at Tyskland og Frankrig har stået for 80 procent af statsstøtten under de midlertidige pandemiregler," siger Margrethe Vestager, der også selv tilhører den skeptiske lejr i EU-Kommissionen.

Vil se flere penge

Blandt reaktionerne uden for medlemslandenes regeringer er modtagelserne blandet. I EU-Parlamentet, som ikke har så meget at skulle have sagt om sagen og heller ikke sidder med pengepungen, er blandt andre De Grønne klare fortalere for nye lån, og lignende tanker blev også fremsat af socialdemokraterne i S&D-gruppen og de liberale partier i Renew-gruppen.

Men som i alle sammenhænge er der også interne kritikere af de foreslåede linjer i de politiske grupper.

Højlydte kritikere holder sig heller ikke tilbage med deres input. I Danmark har tænketanken CEPOS et klart budskab:

"Statsstøtte forvrider investeringer og sænker produktivitet og velstand," skriver tænketanken i en pressemeddelelse.

Oversat fra svensk af Mette Grube Condrup

jacob@altinget.se