David Trads: Er Alternativet simpelthen ved at kollapse?
Kommentar
David Trads | |
Print
KOMMENTAR: Den kaotiske tilstand i Alternativet minder om børnesangen "Ti små cyklister", nu hvor alle partiets profiler – i hastigt tempo – falder fra, en efter en, skriver David Trads.
Det er i disse dage præcist et år siden, at Uffe Elbæk gav et opsigtsvækkende interview i avisen.dk – for under overskriften "Elbæk planlægger farvel: Færdig som formand efter næste valg" fortalte Alternativets leder her åbenhjertigt om sin fremtid
”Inde i mig har jeg et ur, der tikker ned,” sagde den dengang 63-årige Elbæk. ”Jeg kan godt mærke, at jeg på sigt gerne vil have et meget mere fleksibelt arbejdsliv. Der er mange ting i mig, der kalder, som jeg lige nu ikke har plads til, fordi jeg har den rolle, jeg har.”
Elbæk konkluderede i noget, der unægtelig lød som et bebudet farvel til dansk politik:
”Det, jeg har lovet dem, jeg arbejder sammen med, er, at jeg tager et valg mere. I den bedste af alle verdener, kan jeg i løbet af den næste valgperiode overrække faklen til næste generation. Det ville være det største i hele mit liv, at kunne sige ’job done’ – så langt så godt.”
Interviewet, der blev bragt 20. september 2017, vakte i den grad genklang på Christiansborg, og i den grad også på Alternativets egen grønne gang, hvor man selvsagt stillede sig selv to centrale spørgsmål: Først: Er Uffe på vej ud? Dernæst: Hvem skal så være hans afløser?
Arvefølgen var i den grad ikke på plads:
De to, som var mest oplagte, nemlig Josephine Fock og Rasmus Nordqvist, var netop samme sommer blevet gået som henholdsvis gruppeformand og politisk ordfører – og de målinger, som i 2016 havde nærmet sig ti procent, raslede nu ned ad bakken.
Et mildest talt kaotisk forløb op til kommunal- og regionsvalget i november 2017 gjorde kun det hele værre. Partisekretariatet bad ansatte og folkevalgte om at sende såkaldte dick-pics (billeder af deres penis) til en collage, og valgfesten skulle holdes i en natklub med sexgynge.
Måske var al uroen årsagen til, at partistifter Elbæk besluttede sig for at blive i politik. Da han igen tog styringen af partiet, stoppede blødningen i målingerne – og måske er det grunden til, at han nu ikke bare vil fortsætte i politik, men simpelthen være statsminister?
Klimakampen er, forstår man på Elbæk, så vigtig, at han kun stoler på sig selv, når det handler om at redde verden fra global opvarmning. Uffe eller kaos! Noget tyder imidlertid på, at generalens kampfæller synes, at andre kampe er langt vigtigere end klodens fremtid.
For mens jeg med stigende forundring følger udviklingen i partiet, kommer jeg uvægerligt til at tænke på den gamle børnesang om de ti små cyklister, hvor der hele tiden er en, der falder fra – for hvad er det egentlig, der sker for tiden:
Ti små cyklister kom til en cykelsti // en kørte udenfor, og så var der ni.
Ja, først meddelte Rene Gade, den nuværende gruppeformand, at han ikke vil genopstille til næste valg. Fredsordførerens værnepligt var overstået, forstod man.
Ni små cyklister flot hen ad gaden trådte // ens bremse virked’ ej, og så var der otte.
Så fortalte Rasmus Nordqvist, den mest markante i folketingsgruppen efter Elbæk, at han hellere vil vælges til Europa-Parlamentet.
Otte små cyklisters skræk var en cykeltyv // en havde ikke lås, og så var der syv.
Endelig meddelte Josephine Fock, den stærke finansordfører, at hun siger farvel og tak til Folketinget, fordi hun hellere vil have en lederstilling i Dansk Flygtningehjælp.
Syv små cyklister gør en chauffør perpleks // en viste ikke af, og så var der seks.
Og, nå ja, da der så skulle findes en suppleant for Fock i Aarhus, havde hverken første-, anden- eller tredjesuppleanten lyst, så fjerdesuppleanten måtte træde til. Vibeke Genefke, som hun hedder, havde såmænd meldt sig ud af partiet, men nu er hun medlem igen!
Seks små cyklister kom til en lyskurv frem // en kørte frem for gult, og så var der fem.
Tja, indtil videre er der ikke flere, som falder fra i folketingsgruppen på "Ti små cyklister", men der er unægtelig en fornemmelse af, at fundamentet under Alternativet vakler. Det er i hvert fald helt åbenlyst, at alarmklokkerne bør ringe:
Når kapaciteter som Fock, Nordqvist og Gade alle sammen synes, at deres personlige kampe er vigtigere end at stå last og brast med Elbæks drømme om at blive kaliffen for det hele, ja, så er det lidt sværere at se, at alle er enige i den kurs, som partistifteren lige nu fører.
Der var en, der var to // der var tre, der var fir’ // der var fem på cykeltur// Der var seks, der var syv // der var otte, der var ni // der var ti på cykeltur.
---------
David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Johanne Dalgaard: Pia Kjærsgaard har lænket "danskheden" til gulvet i sin kælder i Gentofte
Tarek Hussein: Må jeg snakke om andet end islam?
