Universiteter lægger op til store besparelser

Besparelserne på uddannelse og forskning på finansloven får i disse dage konsekvenser i form af spareplaner på de fleste af landets universiteter.

Landets otte universitetsbestyrelser skal i løbet af de kommende uger tage stilling til budgetterne for næste år. Og sparekravene står i kø i alle dele af sektoren, efter regeringen i sidste uge indgik aftale om finansloven for næste år.

Det er især kravet om en løbende besparelse på to procent om året på uddannelsesbevillingerne de næste fire år, som sætter universiteternes økonomi under pres.

Egenkapital under pres
Flere af universiteterne oplyser, at besparelserne næste år vil blive betalt helt eller delvist med penge fra egenkapitalen. For eksempel forventer Syddansk Universitet at gøre indhug i egenkapitalen næste år og først begynde tilpasningen til den nye økonomiske virkelighed i foråret.

Roskilde Universitet, Københavns Universitet og CBS forventer også at gøre indhug i egenkapitalen, men begge steder er egenkapitalen ved at have så lavt et niveau, at det ikke er en farbar vej over flere år.

Færre ansatte
Flere af universiteterne har allerede i år været igennem deciderede fyringsrunder og nedskæringer i antallet af ansatte. På RUC og DTU er der i forvejen udsendt varslinger, og Københavns Universitet valgte i sidste uge at melde ud, at der skal spares omkring en halv milliard kroner og nedlægges cirka 200 stillinger.

"Vi gør vores bedste for, at der skal skæres mindst muligt i kerneområderne forskning og uddannelse. Men det forudsætter, at nogle af statens krav om administration og dokumentation lempes markant. Vi håber, at regeringen vil hjælpe og snart vil spille ud med en plan," siger Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse om besparelserne.

Det kommer ifølge universitetet til at gå ud over både forskning og uddannelse, når der skal spares i den størrelsesorden.

Det mindste universitetet – IT-universitetet i København - skal spare to millioner næste år og regner ikke med at det kommer til at betyde færre ansatte, men de faldende bevillinger vil formentlig betyde mindre it-forskning.

Større hold på CBS
På sigt skal CBS spare omkring 4-5 procent af sit samlede budget. Det er en udfordring for CBS, som har den laveste finansiering blandt universiteterne og tidligere i år var igennem en sparerunde på 60 millioner kroner, ledelsen beskriver derfor situationen som kritisk.

”Vi er ikke klar til at melde ud endnu. Men vi fastholder, at vi ikke kan finde 54 millioner om året alene ved effektiviseringer,” siger universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen fra Copenhagen Business School, som er det universitet, som får den største andel af sit budget fra uddannelsesmidlerne.

Han tilføjer, at CBS vil fortsætte den løbende effektivisering som blandt andet betyder, at universitetet har lukket mindre uddannelseslinjer og flyttet studiepladser til større uddannelser, og samtidig vil CBS fokusere på at udvikle nye forretningsområder.

Alt i spil i Roskilde
Roskilde Universitet er både presset af de nye besparelser på finansloven og en i forvejen presset økonomi. I 2019 skal universitetet have fundet besparelser for 110 millioner kroner.

Derfor har universitetets bestyrelse besluttet at få ekstern rådgivning fra konsulentfirmaet Struense & Co., som skal være med til at finde besparelser og muligheder for omlægninger af universitets drift og administration.

Konsulentrapporten skal indgå i universitetets plan, der over de næste fire år, skal rette op på universitetets økonomi og samtidig sikre en positiv egenkapital på fem procent i 2020. Roskilde Universitets bestyrelse skal vedtage planen i februar.

red@altinget.dk