Erhvervslivet frygter dyr klimaplan

CO2: Når klimaministeren præsenterer sin længe ventede klimaplan, håber landbruget og transportsektoren, at det ikke vil skade deres konkurrenceevne.

Den skulle have været præsenteret for næsten et år siden, men først nu er klimaplanen klar.

På onsdag præsenterer klimaminister Martin Lidegaard (R) indholdet, der udgøres af 80 gennemregnede forslag til at reducere CO2-udslippet.

Energiaftalen fra 22. marts sidste år tog fat på et lavere udslip af drivhusgasser på energiområdet. Martin Lidegaard har ved flere lejligheder peget på, at landbrugs- og transportsektoren også skal bidrage til et reduceret udslip.

Aktørerne på området frygter dog, at den kommende klimaplan kan komme til at gå ud over konkurrenceevnen.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ønsker en klimaplan, der ikke begrænser landbrug- og fødevaresektoren overhovedet.

"Vi forventer, at man tager højde for, at planen ikke på nogen måder forringer konkurrenceevnen. Det gælder både hos den enkelte landmand og for vores virksomheder," siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:

"Konkurrenceevnen er allerede udfordret af omkostninger og produktionsbegrænsninger. Risikoen er, at der flytter arbejdspladser til udlandet. Det får Danmark ikke noget ud af til syvende og sidst."

Landbruget har taget en tørn
Lars Hvidtfeldt pointerer, at landbruget allerede har leveret meget på drivhusgasudledningen. Siden 1990 og frem til sommeren 2012 har landbruget reduceret udledningen af metan- og lattergas med 24 procent. Det håber han, at klimaplanen tager højde for.

"Vi er forvejen det land, som producerer mest effektivt i forhold til at udnytte vores ressourcer. Dermed har vi det laveste klimaaftryk per produceret enhed, som korn, kød og mælk. Hvis regeringen vil straffe os for at være duksene i klassen, finder vi det helt urimeligt."

Transportsektoren under pres
Hos Dansk Transport og Logistik (DTL) skal en grøn omstilling forenes med en indsats for at forbedre konkurrenceevnen for danske vognmænd.

"Man kunne forestille sig en situation, hvor der tages hensyn til miljøet, men ikke tilsvarende tages hensyn til omkostningerne. Erhvervet er presset økonomisk, og vi skal komme på fode, samtidig med at miljøet respekteres," siger Lisbet Hagelund Hansen, konsulent i DTL.

I transportsektoren er det brændstof, der er den store kilde til CO2-udledning. Vejen til mindre udledning er ifølge Lisbeth Hagelund Hansen at sænke omkostningerne til brændstof, samtidig med at forbruget bliver mindre.

"Det er afgørende, at der skabes en positiv spiral med klimatiltag, samtidig med at vi kan spare på omkostningerne. Med en bedre konkurrencevene vil flere danske vognmænd få arbejde. Hvis de samtidig kører mere miljørigtigt, vil det jo sænke CO2-udslippet yderligere," siger hun.

Concito spændte
Hos den grønne tænketank Concito forventer direktør Thomas Færgeman, at klimaplanen vil inddrage de ikke-kvoteregulerede sektorer, og at regeringen retter op på de tiltag, som går imod grøn omstilling. 

Vi er især spændte på, hvilke forslag der vedrører transportsektoren, fordi regeringen har droppet betalingsringen og med vækstpakken har fraskrevet sig muligheden for at indføre afgifter på den tunge transport. Vi håber, at roadpricing kommer i spil, da det er et effektivt middel," siger han.

I forhold til landbruget håber Concito, at der komme til at ske noget med lavbundsjordene, som udleder CO2, fordi de drænes.

Ifølge regeringsgrundlaget skal klimatiltagene munde ud i en klimalov. Thomas Færgeman forestiller sig, at en klimalov justeres jævnligt, således at man sikrer, at love og virkemidler bidrager til at nå de fastsatte mål.

Regeringens mål er at nedsætte udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020 set i forhold til niveauet i 1990. Målsætningen i EU er 20 procent.