Troels Lund Poulsen går på barsel og får vikar i tre uger

Mens Troels Lund Poulsen (V) går på barsel i tre uger, vikarierer Anders G. Christensen (V), som er byrådsmedlem i Favrskov Kommune.

Troels Lund Poulsen
Troels Lund Poulsen (48) Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Anders G. Christensen
Anders G. Christensen (62) Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner

Venstres Troels Lund Poulsen går barsel i tre uger i marts og får derfor brug for en vikar i Folketinget.

Og han er allerede fundet. For som førstesuppleant i Venstre i Østjyllands Storkreds er det givet, at det bliver Anders G. Christensen, der tager over, mens Troels Lund Poulsen er fraværende.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Anders G. Christensen var snublende nær at blive valgt ved folketingsvalget sidste år, men måtte som bekendt tage til takke med rollen som suppleant. Derudover er han byrådsmedlem i Favrskov Kommune, hvor han er formand for teknik- og miljøudvalget.

I vikarperioden, som begynder 9. marts, bliver suppleanten fuldgyldigt medlem af Folketinget og deltager i arbejdet på lige fod med resten af Venstres folketingsgruppe.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal