Jyllands-Posten får ny Bruxelles-korrespondent
Jyllands-Postens Martin Kaae stopper som Christiansborg-redaktør og bliver i stedet EU-korrespondent for avisen.
Journalist Martin Kaae siger farvel til jobbet som Christiansborg-redaktør på Jyllands-Posten og rykker teltpælene til Bruxelles, hvor han afløser Heidi Plougsgaard som avisens EU-korrespondent.
Det skriver Martin Kaae på sin Twitter-profil.
38-årige Martin Kaae har tidligere været ansat på Altinget, TV 2 og Politiken.
I 2012 fik han job på Jyllands-Posten, hvor han i 2015 blev forfremmet til leder af Christiansborg-redaktionen.
Jobnyt: Opgraderer fra dansk politik til Europa 1. august som @jyllandsposten's Bruxelles-korrespondent. Glæder mig!#dkpol #eudk #medienyt
— Martin Kaae (@Kaae_Martin) March 14, 2017