Forsvarets Ejendomsstyrelse får ny chef efter svindelsag

Bjørn Bisserup er udnævnt til fungerende chef for Forsvarets Ejendomsstyrelse. 

Bjørn Bisserup
Bjørn Bisserup (64) Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen, fhv. forsvarschef

Det er travle dage i Forsvarsministeriet, der 5. december blev anmeldt for svindel og grundigt udskældt af Rigsrevisionen. Det resulterede i to fyringer, og forsvarschef Bjørn Bisserup skal nu være fungerende chef for den svindelramte ejendomsstyrelse i Forsvaret. 

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse

Det sker kort efter, den tidligere chef blev fritaget for tjeneste. Bjørn Bisserups opgave bliver "at styrke ledelseskraften i den aktuelle situation og have fokus på Ejendomsstyrelsens fremadrettede opgaver". 

Bjørn Bisserup vil fortsat varetage sin post som forsvarschef. 

Det er desuden besluttet at John Sørensen, nuværende chef for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, indtil videre er udpeget som leder af rejseholdet, der er sendt til Hjørring for at undersøge de interne forhold i forbindelse med svindlen. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal