Dødsfald: Professor, billedkunstner Ole Sporring (77)

Professor, billedkunstner Ole Sporring, Islands Brygge, København, er død, 77 år gammel. Han var kendt som aktiv fortaler for demokrati og afbureaukratisering i kunstens institutioner, hvor han selv var meget aktiv.

Ole Sporring var uddannet på Kunstakademiets Malerskole og Grafisk Skole 1961-65, hvor han siden selv blev professor i årene 1986-95.

Han debuterede i 1961 og var medlem af Grønningen fra 1972. Han var formand for Charlottenborg 2001-05 og i flere omgange aktiv i Statens Kunstfond blandt mange tillidshverv.

Sporring, der blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1986 (nu kaldet hædersydelse), er repræsenteret med maleri og grafik på flere museer i ind- og udland.

Bisættelsen har fundet sted.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal