Dødsfald: Fhv. chef for Hæren, generalmajor Harald Boysen (97)

Chef for Hæren 1975-82, generalmajor Harald Boysen, Gentofte, er død, 97 år gammel. Han bisættes fredag 20. september. 

Harald Boysen
Harald Boysen (1922-2019) Generalmajor, chef for Hæren 1975-82

Harald Boysen var født og blev student i Tønder, og han tog Hærens Officersuddannelse i 1942. Han gjorde tjeneste under besættelsen i Hærens Efterretningstjeneste.

Han karriere formede sig således: premierløjtnant 1945, adjudant ved Den Danske Brigade i Tyskland 1948-50, kaptajnløjtnant 1949, kaptajn 1953, kompagnichef ved 3. Regiment 1956-57, lærer ved Forsvarsakademiets generalstabskursus 1958-61, oberstløjtnant 1961, i Hærstaben 1961-63, bataljonschef ved Fynske Livregiment 1963-64, chef for det første danske kontingent til FN-styrken i Cypern 1964, stabschef ved 1. Sjællandske Brigade 1965-66, ved Generalinspektøren for Infanteriet 1966-67, chef for Hærinspektoratets Uddannelsesafdeling 1967-71, oberst 1972, chef for 1. Sjællandske Brigade og garnisonskommandant i Roskilde 1972-73, chef for Hærstabens Uddannelssesafdeling 1973, stabschef ved Chefen for Hæren 1975, generalmajor og chef for Hæren 1975, inspektør for Hæren 1982 og endelig afsked i 1987.

Harald Boysen, der er far, farfar, oldefar og svigerfar, bisættes fra Gentofte Kirke fredag den 20. september kl. 12.30.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal