Byrådsmedlem forlader LA efter ny partiledelse

Almaz Mengesha melder sig ud af Liberal Alliance på baggrund af utilfredshed med partiets nye linje. 

Almaz Mengesha
Almaz Mengesha (50) Fhv. byrådsmedlem (løsgænger), Aarhus

Byrådsmedlem i Aarhus Almaz Mengesha kan ikke se sig selv i den nye strategi for Liberal Alliance. Hun har derfor valgt at melde sig ud af partiet og fortsætte i byrådet som løsgænger. 

Det skriver Århus Stifttidende i en artikel

Årsagen til, at Almaz Mengesha har valgt at udmelde sig af partiet, er, at hun ikke kan forene sig med et parti, der fremover skal fungere som en "bidsk liberal vagthund", som Alex Vanopslagh har udtalt. 

"Jeg kunne godt lide profilen under den tidligere ledelse, hvor man indgik kompromiser for at opnå resultater," udtaler Almaz Mengesha og fortsætter:

"Det er nok rigtigt at gå i den retning, men der er bare ikke overensstemmelse mellem mig og den nye linje. Jeg kunne se mere perspektiv i linjen under Anders Samuelsen."

Almaz Mengesha var partiets eneste byrådsmedlem i Aarhus og vil fremover fungere som løsgænger i byrådet. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal