Vildtforvaltningsråd enig om jagttider

JAGT: Vildtforvaltningsrådet blev på et møde i sidste uge enig om en en ny indstilling til jagttider.

På mødet blev rådets medlemmer enige om en indstilling, der i store træk minder om de jagttider, som miljøminister Karen Ellemann (V) allerede har haft i høring, men som Danmarks Jægerforbund kritiserede kraftigt. Den nye indstilling indebærer, at haren jagtfredes i Himmerland allerede fra denne jagtsæson, og at der ikke må skydes duer i oktober.

Til gengæld blev rådet også enig om at indstille, at Skov- og Naturstyrelsen skal kunne give tilladelse til at jage ringduer i september og oktober i egne, hvor duerne forvolder skade på mark-afgrøderne.

Formand for Dansk Ornitologisk Forening. Christian Hjorth, er glad for, at det lykkedes at nå til enighed.
"Vi har banet vejen for ministeren i en meget vanskelig sag," siger han.

Login