Vi er ikke klar til at prioritere biodiversitet

Biodiversitet er dagsordenen hos både politikere og virksomheder. Men når det kommer til reel handling, er der stadig meget tilbage at ønske. Biodiversiteten er nemlig ikke sikret med et insekthotel foran hovedindgangen, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.

Jeg er vendt tilbage fra sommerferie og kan derfor genoptage min yndlingstur hjem fra arbejde: Tirsdagsturen forbi Klagekoret.

Hver tirsdag klokken 16 stiller en dedikeret gruppe sig op foran byggeriet på Amager Fælled og synger sange for at sætte fokus på, at vild natur er ved at blive kørt i smadder for at bygge flere boliger i København. Byggeriet på Amager Fælled – og Lynetteholmen for den sags skyld – har tiltrukket sig stor medieopmærksomhed, fordi det går hårdt ud over natur og miljø i et i forvejen trængt område.

For mig er begge sager dog også et billede på noget større: Trods masser af skåltaler om biodiversitet og et hav af insekthoteller foran hovedindgangen til diverse bygninger, er vi stadig ikke klar på for alvor at prioritere det.

Login