Venstrefløjen: Staten skal rydde op efter Cheminova

FORURENING: SF og EL vil have staten til at rydde op efter Cheminova-forurening på Høfde 42, fordi klimaforandringerne pludseligt kan sende forurening i havet. Miljøministeren fastholder, at oprydningen kan vente mindst 25 år endnu.

”Det er hele Danmarks problem, og vi har et fælles ansvar. Det har vi, fordi staten selv har bidraget til gift på grunden, og derfor bliver staten også nødt til at bidrage.”

Det slog SF-formand Pia Olsen Dyhr fast under en forespørgselsdebat om Cheminova-forureningen på Høfde 42 ved Vesterhavet. Ifølge SF skal staten ikke bare rydde op efter forureningen, det skal også gøres i al hast.

”Det er afgørende at få sat fokus på, hvor tæt vi er på, at Høfde 42 faktisk kan havne i havet ved næste storm,” sagde Pia Olsen Dyhr under debatten i Folketingssalen torsdag.

Login