Steen Gade: Vi vinder ikke den grønne kamp uden seriøs politik

KOMMENTAR: I befolkningen er der en voksende tiltro til, at vi individuelt kan gøre en forskel for miljø og klima. Men hvis ikke den grønne omstilling drives af langsigtede, seriøse politiske beslutninger, så taber vi kampen, skriver Steen Gade.

For mig blev den franske miljøministers tilbagetræden forleden – sammen med nye danske undersøgelser, der viser, at der er et stigende klima- og miljøengagement blandt især unge – en illustration af det krydsfelt, miljø- og klimapolitikken står i lige nu.

Som på så mange andre politiske områder er også den præget af manglende tro på og manglende tillid til politiske processer, samtidig med at der er en voksende folkelig bekymring og vilje til at handle. Et betydeligt dilemma, og måske også en farlig kombination?

Nicolas Hulot var som minister for ”miljø og solidarisk forandring” et håb om større grøn politisk handlekraft i EU-samarbejdet. I sine kun 15 måneder som minister nåede han blandt andet at vedtage en lov om stop for ny udvinding af olie og gas fra 2040, fuld afvikling af benzin- og dieselbiler fra 2040 og havde planer om at lukke 17 A-kraftværker i 2025. Ikke så lidt, set herfra.

Login