Steen Gade: Affaldsdeponering er aldrig løsningen

KLUMME: Løsningen på affaldsproblemer er aldrig deponering, men alligevel deponerer Danmark hvert år en stor mængde farligt affald på øen Langøya i Oslofjorden. Det er et tydeligt eksempel på, hvor primitivt vi stadig opfører os, skriver Steen Gade.

Det er en gammel sandhed i al miljøpolitik, at ”borte” ikke findes.  Heller ikke i småbørnsudgaven, hvor det hedder både borte og væk. Alligevel kan det være på sin plads en gang imellem at standse op og se, om vi stadig opfører os, som om ”borte” findes. Og desværre ja. For os danskere ligger ”borte” lige midt i Oslofjorden.

Tallene taler sit tydelige sprog. Fra 2006 og til 2016 eksporterede Danmark efter Miljøstyrelsens oplysninger 1.600.000 tons farligt affald til øen Langøya midt i den smukke Oslofjord. Det svarer til 32 procent af den samlede eksport ud af Danmark af farligt affald på i alt fem millioner tons.

Det er blandt andet specialaffald fra Cheminova og jord med mere med indhold af tungmetaller. Men hovedvægten er røggasrensningsaffald fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og destruktionsanlæg. Godt 1,1 millioner tons farligt affald, som fremkommer, fordi vi i dag - heldigvis - renser røggasserne fra vores skorstene for at sikre os mod luftforurening.

Login