SF vil kulegrave klimatilpasningsstrategi

NYHED: Klimatilpasningsstrategi får drøje hug i høringssvar. SF kræver svar fra ministeren.

"Regeringens udkast til strategi for tilpasning til de kommende klimaændringer i Danmark er slap og farlig. Slap, fordi den ikke stiller krav om noget som helst. Og farlig, fordi den så øger risikoen for hovsaløsninger og fejlinvesteringer", siger SFs miljøordfører Ida Auken, om regeringens klimatilpasningsstrategi fra sidste efterår.

Ida Auken har nu bedt klima- og Energiminister Connie Hedegaard (K), om at redegøre for Klimatilpasningsstrategien, og har i samme ombæring stillet ministeren en række spørgsmål. Strategien, der netop har været i høring, mødte kritik fra alle partier, på nær De Konservative, da den kom sidste efterår.

Kritikken var primært baseret på, at klimatilpasningsstrategien efter tre års arbejde, blot var en opremsning af problemer og mulige indsatsområder, der ikke kom med nogen konkrete handlingsforslag. Derfor blev den også kendt som "ad hoc" strategien.

Login