S: Landbrugspolitikken skal føres hen over midten

INTERVIEW: En ny, balanceret og bredt funderet landbrugspakke er vejen frem, hvis erhvervet skal hjælpes, siger Socialdemokratiets landbrugsordfører Simon Kollerup. Han vil hjælpe landbruget af med gælden, men vil ikke svare på, om erhvervet skal mødes med strengere miljøkrav.

Den megen uro om landbruget i denne regeringsperiode er så skadelig, at det er nødvendigt at skabe et nyt, bredt fundament for landbrugspolitikken i kongeriget.

Det er holdningen i Socialdemokratiet, hvis formand, Mette Frederiksen, forleden gik ud og opfordrede regeringen til at åbne landbrugspakken, så der samtidig kunne skabes “en bedre balance mellem miljø og produktion end den, den nuværende regering har leveret”.

Budskabet udbasunerede hun på både Facebook og til Sønderjysk Landboforenings nytårskur. Men hvad skal en ny, bred og balanceret landbrugspakke indeholde, og hvorfor åbne den gamle netop nu, hvor den er godt i gang med at blive tilpasset forskrifterne fra EU?

Login