R og K: Regeringen vil bryde aftale om kystbyggeri

KYSTER: Regeringens ønske om 15 yderligere kystbyggerier er et brud på aftalen, lyder det fra Radikale og Konservative. Noget pjat, mener Venstre. S afventer et konkret udspil.

Det falder ikke i god jord hos Konservative og Radikale, at regeringen ønsker at udvide forsøgsordningen for kystbyggeri.

”Hvis det ender med, at man går meget videre end de ti projekter, så bryder man aftalen. Det vil vi ikke være med til, og det kommer vi til at protestere over. Aftalen er ti projekter,” siger Radikales miljøordfører Ida Auken.

Fredag satte regeringen navn på de ti forsøgs-projekter ved kysterne, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Ordningen har rødder tilbage i aftalen om vækstplan for turisme fra januar 2014. Her besluttede den daværende SR-regering, Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre at sætte gang i en forsøgsordning med ti byggerier ved kysterne. En ordning, der ifølge aftalen skal evalueres efter fem år.

Login