Økologer afviser behov for GMO-mad

NYHED: Det er den økologiske produktion snarere end genmodificerede afgrøder, der er svaret på den globale fødevarekrise, mener danske økologer.

Der er ikke behov for mere fødevareproduktion med genmodificerede afgrøder, mener Økologisk Landsforening.

Foreningen reagerer på de stadigt oftere hørte røster i fødevaredebatten, der mener, at den globale fødevaremangel vil føre til en øget tolerance over for f.eks. genmodificerede afgrøder, som man håber kan forøge høstudbytterne i f.eks. den tredje verden, og generelt et mindre fokus på de miljømæssige konsekvenser af fødevareproduktionen.
 
Men en bæredygtig økologisk produktion kan faktisk være en del af løsningen på fødevarekrisen, mener foreningen:

"Gensplejsede planter har endnu ikke vist væsentlige fordele for fødevareforsyningen i udviklingslande og er absolut ikke nogen hurtig løsning på den aktuelle fødevaremangel. Og eksperter siger, at stigende priser skyldes ubæredygtig udvikling og politik. Bilejere kan betale mere for majs som drivmiddel til deres biler, end verdens fattigste kan betale for majs til deres familier," siger direktør for Økologisk Landsforening Paul Holmbeck på foreningens hjemmeside.

Login