Ny tvivl om randzoner

VANDPLANER: Naturklagenævnets afgørelse om vandplanerne kan få konsekvenser for randzonerne. Randzone-kompensationen er nemlig kædet sammen med vedtagelsen af vandplanerne. Folketinget vil nu have undersøgt sagen.

Randzoneloven og vandplanerne er umiddelbart to forskellige lovkomplekser, og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, som ventes torsdag, indeholder sandsynligvis ingen bemærkninger om randzonerne. Når nævnets afgørelse alligevel kan påvirke randzonerne, så skyldes det, at det i bemærkningerne til randzoneloven fra 2011 fremgår, at der indføres en kompensationsordning til lodsejerne, som "først kan indføres, når de endelige statslige vandplaner foreligger".

Liberal Alliances fødevareordfører, Mette Bock, påpeger, at de statslige vandplaner nu er ugyldige, og hun har derfor stillet spørgsmål til fødevareministeren om, hvad det betyder for muligheden for at udbetale randzone-kompensation.

"Kompensationen forudsætter, at vandplanerne er vedtaget. Nu er de suspenderet, og så må ministeren svare på, hvad det her betyder for landmændene. Der er nogle, som er økonomisk trængte, og som risikerer at komme i klemme," siger hun.

Login