Miljøministeriet overvejer salg af fredskov

SKOV: Miljøministeriet har iværksat en analyse, der skal kortlægge, om staten skal sælge blandt andet fredskov. S er bekymret for, at pengene tages fra naturen og gives til Grøn Vækst-initiativer til fordel for landbruget.

"I forlængelse af aftalen om Grøn Vækst er der igangsat en analyse, der skal kortlægge, om der kan sælges statslige arealer - vel at mærke arealer, som er defineret ud fra, at de har en mindre publikums- og naturmæssig værdi," sagde ministeren.

Ministeren forsikrede, at der løbende både sælges og købes skov og naturarealer, og at det er normal procedure, at arealbeholdningen løbende vurderes. Hun forsikrede også, at hvis ministeriet beslutter sig for at sælge noget skov på baggrund af undersøgelsen, så vil pengene blive brugt til nye Grøn Vækst-initiativer.

"Hvis vi sælger arealer på baggrund af den undersøgelse, vil det provenu, der måtte komme ud af det, blive brugt til at finansiere puljejord til Grøn Vækst-initiativer vedrørende vådområder. Det er en indsats, som vil sikre op imod 13.000 hektar nye vådområder og ådale," sagde ministeren.

Login