Lone Andersen: Sprøjteforbud vil ramme landmænd, der passer på naturen

KOMMENTAR: Miljøministeren forventes inden længe at undersøge muligheden for et sprøjte- og gødningsforbud på særligt beskyttede arealer. Men et sådant forbud risikerer at virke mod hensigten, da det kan få landmænd til at stoppe deres naturplejeindsats.

Rigtigt mange landmænd gør en indsats for at passe på naturen. De gør det, fordi de holder af naturen, og fordi de glædes over lærker, viber, rådyr og harer. De gør det, fordi de ved, at de løfter en vigtig samfundsmæssig opgave, og de gør det, fordi det passer ind i den drift, de har valgt på deres landbrug.  

Jeg taler ofte med landmandskolleger, som fortæller mig, at de rigtigt gerne vil bidrage til, at vores natur i Danmark får det bedre. Men de fortæller også, at de er bange for de konsekvenser, det kan få for dem, hvis de rent faktisk gør deres arbejde godt, og naturen flytter ind på deres arealer.

De er bange for, at forekomsten af natur kan betyde, at de ikke længere kan fortsætte med deres hidtidige drift, eller at de får deres driftsmæssige muligheder begrænset på anden vis.

Login