Lone Andersen: Fleksibel lovgivning vil styrke natur og erhverv

KLUMME: Kulturministeren får ros for initiativ til udpegning af beskyttelsesværdige diger. Men næstformand Lone Andersen efterspørger mere fleksibel administration af Naturbeskyttelsesloven, som vil sikre dynamik og erhvervsudvikling i landdistrikterne. 

Lige før sommerferien var kulturminister Mette Bock (LA) ude med en rigtig god nyhed: Hun har afsat en pulje på 15 millioner kroner, så kommunerne kan søge tilskud til en udpegning af beskyttede diger og derved være med til at skabe overblik over, hvad der er beskyttet. Det har vi fra Landbrug & Fødevarer efterspurgt i en årrække.

Derfor er vi selvfølgelig meget glade for ministerens initiativ, da det er et stort problem for mange lodejere, at der reelt ikke findes nogen let tilgængelig og overskuelig oversigt over, hvor de beskyttede diger ligger. Det har desværre ført til en lang række af sager, hvor landmænd anklages for at have ødelagt et beskyttet dige, men hvor han eller hun i mange tilfælde ikke har været klar over, at der var noget at beskytte.

Hvad der ude i marken bare lignede sammenføget sand og jord i et læhegn, kan, når kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen kommer ind over, vise sig – i hvert fald på papiret – at være et dige, der på grund af sin indtegning på ældre kort nu eventuelt skal genetableres med store omkostninger til følge.

Login