Lea Wermelin: Derfor kan jeg ikke stemme for forbud mod Roundup

SPRØJTEMIDLER: EU-regler spænder ben for at gennemføre et borgerforslag, der øjeblikkeligt vil forbyde sprøjtemidler i private haver og på offentlige arealer, fortalte miljøministeren tirsdag i folketingssalen. Her blev hun også afkrævet svar på regeringens holdning til en ny godkendelse af glyfosat efter 2022.

De mere end 50.000 danskere bag et borgerforslag om forbud mod privat brug af sprøjtemidler måtte tirsdag sande, at de må væbne sig med tålmodighed lidt tid endnu.

Under førstebehandlingen af et beslutningsforslag, der er et resultat af borgerforslaget, gjorde miljøminister Lea Wermelin (S) nemlig klart, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at et øjeblikkeligt forbud vil være i strid med EU's regler, ikke mindst fordi der er regler for udfasningsperioder for godkendte sprøjtemidler. Men også fordi regeringen vurderer, at der i et forslag er nødt til at blive taget højde for undtagelser ved et forbud. Det kan være hensyn til sikkerhed eller til at kunne bekæmpe invasive arter.

Login