KTC vælger ny formand for vand og natur

NAVNE: Flemming Lehbert Sørensen stopper som formand for KTC's faggruppe for natur- og overfladevand.

Foreningen for Kommunaltekniske Chefer (KTC) har skiftet formand for den faggruppe, der beskæftiger sig med natur- og overfladevand.

Formandsposten har i de seneste år været besat af Flemming Lehbert Sørensen, miljøchef i Holstebro Kommune. Men 7. januar 2014 overdrager han posten til Hanne Steensen Christensen, der er chef for Center for Miljø og Natur i Næstved Kommune.

Flemming Lehbert Sørensen udtræder af faggruppen, men følger arbejdet med evalueringen af vandsektorloven til dørs. 

Login