Kommunerne får nyt værktøj til §3-natur

NATUR: DMU har udviklet en ny metode, som skal hjælpe kommunerne med at beregne naturens tilstand på §3-arealer.

Jesper Fredshavn, seniorrådgiver ved DMU, forklarer, at man ved at registrere en række strukturindikatorer på §3-arealerne kan give arealerne en karakter mellem et og fem. Strukturindikatorerne er for eksempel hvor stor en del af arealet, hvorpå der findes planter i en vis højde, forekomsten af træer, buske og forekomsten og fordelingen af vand.

"På det grundlag kan man nu beregne et strukturindeks, der er udtryk for hvor gode livsbetingelserne er på arealet. Strukturindekset udtrykkes i 5 tilstandsklasser, hvor klasse 1 og 2 er de bedste klasser og udtryk for en gunstig tilstand, og klasse 3 til 5 er mere ugunstige udgaver af naturtypen," siger Jesper Fredshavn i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at kommunerne på den måde kan skabe sig et hurtigt overblik over, hvilken tilstand deres §3-naturområder er i.

Login