Kommuner utilfredse med vandløbs-forslag

LOVFORSLAG: Miljøministeren vil med et nyt lovforslag stoppe de kommuner, der privatiserer offentlige vandløb for at spare penge. Men kommunerne mener, at Christiansborg blander sig unødigt i det kommunale selvstyre.

Det er nemlig ikke rimeligt, mener regeringen, at kommunerne overdrager ansvaret for et vandløb til en lodsejer for at spare penge. Med det nye lovforslag vil ministeren give borgerne en bedre retssikkerhed.

"Kommunerne skal ikke bare kunne ændre et vandløbs status, hvis det alene er for at vælte udgifterne til vedligeholdelsen over på borgerne. Helt nøjagtigt som de heller ikke bare skal forære offentlige veje til private for at lade borgerne betale for vedligeholdelsen," siger Karen Ellemann.

Miljøministerens lovforslag er fremsat i samme ånd som et forslag om privatveje, der blev vedtaget af regeringen og dens støttepartier før jul. Transportminister Hans Christian Schmidts (V) hensigt var i den forbindelse at gøre det en del sværere for kommunerne at "forære" offentlige veje til grundejere, som dermed også fik omkostningerne til vedligeholdelsen.

Login