Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden

KOMMENTAR: Det ser ikke ud til, at der kommer ny vandløbslov på denne side af et folketingsvalg. Men i mellemtiden bør ministeren igangsætte et pilotprojekt sammen med kommunerne om nye tværkommunale helhedsplaner, lyder opfordringen fra Jacob Bjerregaard (S).

Vandløb er bogstaveligt talt livsvigtige. Både for natur og mennesker.  

Uden dem ville vi være ilde stedt. Vandløb er infrastruktur. Gennem vandløbene føres vandet fra land og by til havet. Vandløb er natur. I dem vokser planter, og fra dem drikker dyrene. Vandløb er fritid og fornøjelse. Her fanger vi fisk, trækker frisk luft og sejler i kano.

Jeg og andre i kommunalbestyrelserne står til ansvar som vandløbsmyndighed. Vi afgør vandløbssager. Vi søger en balance, så både afvanding og miljø tilgodeses. Den balance skal vi fortsat søge, men vi skal have mere med. I de senere år er der kommet mere vand i vandløbene, klimatilpasning er blevet et selvstændigt tredje aspekt.

Login