Industri bifalder muligt ftalat-forbud
KEMI: Plastindustrien kalder det rigtigt positivt, at EU vil foreslå begrænsninger af de fire ftalater, som Danmark ønsker at forbyde. EU-sporet er den rigtige vej at gå, lyder det.
Det er ”rigtigt positivt,” at EU’s kemikalieagentur ECHA vil begrænse fire ftalater.
Det skriver Helle Fabiansen, der er miljøchef i Plastindustrien, i et blogindlæg på plastindustrien.dk.
Her uddeler hun også store roser til miljøminister Kirsten Brosbøls (S) indsats for at forbyde de fire ftalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.