Golfbaner får pesticid-pointsystem

PESTICIDER: Et bredt politisk flertal har aftalt, at danske golfklubber skal tvinges til at bruge færre og mere skånsomme pesticider. Det skal ske igennem et pointsystem. På lang sigt er målet en udfasning af brugen.

De danske golfklubber bruger stadig for mange pesticider og derfor er den frivillige aftale mellem golfklubberne og Miljøministeriet fra 2005 droppet. I stedet har et bredt flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre vedtaget en ny aftale.

Aftalen går ud på at der skal udformes et pointsystem baseret på de enkelte pesticiders sundheds- og miljømæssige egenskaber. Dette skal begrænse brugen af pesticider, ikke bare i tons, men også i giftighed.

"Golfklubberne skal nu til kun at anvende de mest skånsomme pesticider. Det betyder måske lidt flere tusindfryd, men også et bedre miljø til glæde for både natur og mennesker. Nogle klubber i Danmark har allerede vist vejen og holder banerne helt uden brug af pesticider, og det er vores endelige mål," siger miljøminister Karen Ellemann (V) i en pressemeddelelse.

Login