GMO-majs på vej til Danmark

NYHED: Majs bliver den første genmodificerede afgrøde, der bliver dyrket i Danmark. Dansk Landbrug deler ikke Greenpeaces bekymringer om kemikalieresistent ukrudt.

Majs bliver den første genmodificerede afgrøde, som landmænd kommer til at dyrke i Danmark. Det vurderer man i Dansk Landbrug og hos Sejet Planteforædling, der er ejet af Danmarks største grovvareselskab DLG.

Reglerne for hvordan GMO-afgrøder skal dyrkes i Danmark, er nu på plads. Og producenten Monsanto står først i køen til at kunne tilbyde danske landmænd en genmodificeret majs, der kan tåle Round-Up.

"Hvis majsen bliver godkendt, vil danske landmænd formodentligt kunne begynde at dyrke majsen om tre år," siger Mattias Zetterstrand, der er Monsantos kommunikationschef på området for bioteknologi. Han understreger dog, at tidsplanen er belagt med stor usikkerhed blandt andet på grund af godkendelsesprocessen, som sker på EU-plan.

Login