Fødevareminister afsætter penge til grøn omstilling

KORT NYT: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afsætter 40 millioner kroner ekstra fra Landdistriktsprogrammet til målrettet indsats for grøn omstilling.

For at undersøtte regeringens vision om grøn omstilling, afsætter fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu 40 millioner kroner ekstra til at iværksætte en målrettet indsats.

 
Pengene, der kommer fra Landdistriktsprogrammet, skal gå til dem, der har gode ideer til, hvordan man gør livet lettere for landbruget og samtidig gavner naturen. Det kan for eksempel være ved forbedret dyrevelfærd eller nye og målrettede tiltag i mark og stald. 


”Vi står over for mange nye udfordringer på eksempelvis klimaområdet, når det gælder grøn energi og landbrugets produktionsvilkår. Vi har behov for at sætte nye udviklings- og demonstrationsprojekter i gang, der kan skabe værdifuld ny viden. Derfor har vi prioriteret ekstra midler, der skal hjælpe til at styrke Danmarks position som foregangsland inden for grøn nytænkning," siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet. 

Login