Flere penge til mere natur

KORT NYT: Danskerne skal have mere natur, og derfor afsætter fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu yderligere syv millioner kroner til ordningen for natur- og miljøprojekter.

Stadig flere landmænd har lyst til at gøre Danmark grønnere ved at lave særlige natur- og miljøprojekter. Derfor giver fødevareminister Mette Gjerskov en ekstra indsprøjtning på i alt syv milllioner kroner til ordningen for natur- og miljøprojekter.

Ordningen, der har eksisteret i fire år, bidrager til den grønne omstilling ved at give tilskud til projekter, der gavner naturen og miljøet. I år kom der 244 ansøgninger på i alt 45,7 millioner kroner. I 2011 var der 208 ansøgninger for 34,6 millioner.

"Ordningen er en stor succes, og når flere landmænd viser interesse og brænder for at gøre noget for naturen, så vil jeg gerne skæppe lidt ekstra i kassen. Derfor gør vi nu puljen væsentlig større, end den var sidste år," siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. 

Login