Fire miljøforkæmpere mister livet hver uge

LIVET SOM INDSATS: Danske ngo'er bifalder regeringens planer om at beskytte civilsamfundets forkæmpere verden over og udvide deres muligheder for at ytre sig. Der er stærkt brug for det – ikke mindst grønne aktivister lever livet farligt.

Klokken var lidt i syv om aftenen på den første septemberfredag i 2019, da brasilianske Maxciel Pereira dos Santos blev skudt ned foran sin kone og datter midt på byen Tabatingas travleste gade.

Her, i grænseområdet mellem Brasilien, Colombia og Peru, havde han i 12 år kæmpet for at beskytte nogle af Amazonas' oprindelige stammer og regnskoven mod ulovlig rydning og dyrkning, og alene det seneste år havde han ifølge lokale organisationer været udsat for fire angreb. To skud i baghovedet dræbte ham på stedet.

Maxciel Pereira dos Santos blev dermed en del af statistikken over myrdede miljøforkæmpere – en bred gruppe, som dækker over både jurister, fagforeningsfolk, journalister eller medlemmer af ngo'er og ledere af lokalsamfund.

Login