Energistyrelsen: Olieboringer på Lolland kan føre til fracking

TILLADELSE: Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ventes onsdag at give hollandsk firma tilladelse til olieboringer på Lolland og Falster. Boringerne kan ende med brug af den kritiserede udvindingsmetode fracking, der ifølge ekspert bliver aktuel, hvis hollænderne finder olie.

Hvis det hollandske firma Nail Ressources som ventet får tilladelse til olieboringer på Lolland og Falster, kan det betyde fracking dybt under øernes roemarker.

Det fremgår af en redegørelse fra Energistyrelsen, der anbefaler klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt (V) at give firmaet lov til at bruge den kontroversielle metode i jagten på det sorte guld.

”Alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter (olie/gas, red.) og geotermisk energi kan føre til behov for frakturering både i efterforskningsfasen og en eventuelt senere indvindingsfase,” står der i Energistyrelsens redegørelse.

Login