Ellemann vil nedsætte skov-udvalg i foråret

SKOVPOLITIK: Efter kritik fra Dansk Skovforening vil den nye miljøminister, Karen Ellemann (V), sørge for, at et skovpolitisk udvalg bliver nedsat i foråret. Udmeldingen vækker glæde hos skovenes organisationer.

Karen Ellemann erkender, at det har taget sin tid at få nedsat udvalget.
"Det skovpolitiske udvalg har været længe undervejs - som ny minister har jeg taget opgaven op, og jeg forventer, at udvalget kan være nedsat i løbet af foråret," siger miljøministeren og tilføjer:

"Jeg er enig i, at der er mange og vigtige udfordringer for de danske skove. Vi skal løfte en kæmpe klimaudfordring, vi skal sørge for, at der er muligheder for friluftslivet og ikke mindst skal vi passe på den natur, der findes i skovene."

Karen Ellemann mener, at erhvervslivet og organisationerne kan bidrage til at finde løsninger på udfordringerne for de danske skove.

Login