Ellemann ser på klager over klage-adgang

GRØN VÆKST: Miljøministeren ser på protesterne over den foreslåede forringelse af adgangen til at klage over vandplanerne.

Nu overvejer miljøminister Karen Ellemann (V), om forslaget skal fastholdes.
"Vi er for tiden i Miljøministeriet i gang med at gennemgå høringssvarene med henblik på at færdiggøre lovforslaget. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til enkeltdelene i lovforslaget, hvorfor jeg ikke finder det rigtigt at udtale mig om, hvorvidt den foreslåede ændring i klageadgangen i miljømålsloven fastholdes," skriver ministeren i et skriftligt svar til Folketinget.

I svaret understreger ministeren, at hun mener, at der er en betydelig offentlig inddragelse i tilvejebringelsen af vandplanerne.

"Ud over en idéfase, vil planerne således have været igennem 2 høringer, før de bliver endeligt vedtaget. Vandplanerne underkastes en såkaldt lovfæstet forhøring hos kommunerne og bådevandplaner og Natura 2000-planer skal efterfølgende igennem en bred offentlig høring. Hensynet til borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne varetages således af miljømålslovens regler om offentlig høring," skriver ministeren og understreger, at hensynet til borgernes retssikkerhed sikres ved, at de berørte kan klage over kommunernes handleplaner.

Login