Ellemann afventer §3-eftersyn

NATUR: Miljøministeren vil ikke forholde sig til Danmarks Naturfrednings nyeste undersøgelse af §3-naturen. Hun afventer ministeriets eget servicetjek.

Undersøgelsen, der tidligere har været omtalt i Altinget, viser, at 7-8 procent af landets §3-natur er forsvundet, og at det i visse egne drejer sig om op imod 15 procent. Men Karen Ellemann øsnker ikke at kommentere undersøgelsen. Hun vil i stedet afvente det servicetjek af §3-naturen, som blev sat i gang tidligere på året. Her undersøges blandt andet kvaliteten af §3-registreringernes kvalitet.

"Når analyserne foreligger senere på året, vil jeg tage stilling til, hvordan vi skal arbejde videre med resultaterne. Vi kender ikke resultaterne endnu, og jeg vil derfor ikke tage stilling til de tal, Dan-marks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Jeg lægger vægt på, at vi får en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser," skriver ministeren i et skriftligt svar til Enhedslistens Per Clausen.

Login