Ekspert advarer mod pesticid-kaos

GRØN VÆKST: Regeringen vil indføre et nyt belastnings-omfang. Det kan være nyttigt, men man skal fortsætte med at opgøre behandlingshyppigheden, ellers mister man overblikket over pesticid-forbruget, advarer ekspert. Venstre afviser kritikken.

Peter Esbjerg mener, at man i mindst ti år bør bruge begge opgørelsesmetoder parallelt.

"Hvis man fjerner behandlingshyppigheden, mister man hele grundlaget for at holde styr på, hvad der sker pesticid-mæssigt. Det er meget bekymrende for naturen i agerlandet, der jo udgør 60 procent af vores land. Det kan være fornuftigt at indføre belastningsomfang, men man må ikke fjerne behandlingshyppigheden," siger han.

Betydning for fødekæderne 
Behandlingshyppigheden beskriver populært sagt, hvor ofte landmanden sprøjter, mens belastningsomfanget i stedet fokuserer på, hvor farlige midler der sprøjtes med.

Login