DI: EU-miljølov styrker dansk konkurrenceevne

NYHED: Nyt direktiv fra EU sikrer mere lige konkurrenceforhold i EU, mener DI. Også dansk MEP for S er begejstret.

"Det her er et kæmpe skridt fremad. Et af de største problemer med EU's miljølovgivning er, at det desværre ikke er alle lande, der er lige gode til at håndhæve den. Og det vil EU nu sørge for, at de gør," siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Det er Dansk Industri enig i, og ser derudover muligheder for danske virksomheder i forslaget.

DI: Et skridt på vejen mod lige konkurrencevilkår i EU
Dansk Industri (DI) er enig i, at der har været stor forskel på, hvordan EU-landene har ageret i forhold til miljøsyndere.

Forslaget betyder heller ikke ifølge DI nogen ændringer for danske virksomheder, men vil styrke deres konkurrenceevne over for andre EU-lande:

"Danske virksomheder har længe følt et stort ansvar over for miljøet, hvilket har stillet danske virksomheder i en svær konkurrencesituation over for andre EU-lande, der ikke har haft lovgivning på området, derfor kan forslaget være med til at sikre mere lige konkurrence vilkår i EU - hvilket alt andet lige vil det gøre livet lettere for de danske virksomheder," siger Jens Ulrik Jensen, chefkonsulent fra DI, til Altinget | Miljø.

Samtidig lægger han vægt på, at lovningen vil udmønte sig til en reel retspraksis i alle EU-landene, så forslaget får en reel betydning. Han mener specielt, det er de sydlige og østlige EU-lande, der tidligere har været slappe med lovgivningen.

Login