Denne uge på Miljø (5)

DET SKER: Denne uge skal ministeren på europæisk hovedstadsrundtur. Ellers byder ugen bl.a. på fyraftensmøde hos Dansk Energi og Skybrudspolitisk konference.

Folketinget
Torsdag 2. februar er der møde i Miljøudvalget. På dagsordenen er blandt andet modtagelse af en deputation fra en gruppe borgere i Hvidovre vedrørende placering af fire kæmpevindmøller på Vestamager. Derudover skal udvalget gennemgå og foretage en politisk drøftelse af følgende lovforslag: L 41 (Om lov om kemikalier) og L 42 (Om landinspektørvirksomhed).

Andre arrangementer
Onsdag 1. februar afholder DANVA det første af to Forsyningstræf, der henvender sig til personer, som arbejder med praktisk vedligehold og service, praktisk drift, administration samt kundeservice/kommunikation. Dette forsyningstræf afholdes på Comwell Roskilde.

Målet med forsyningstræffet er at skabe et forum, hvor man gennem oplæg og erfaringsudveksling kan få styrket både fagligheden og fællesskabet. Forsyningstræf bliver afholdt som et dagsarrangement, der afvikles i tre parallelle spor: Administration, vand og spildevand.

Dagen byder på en række fagspecifikke emner i de enkelte kategorier samt et fælles indlæg.

Login