Denne uge på Miljø (15)

DET SKER: Miljøminister Ida Auken (SF) holder pressemøde 12. april forud for uformelt rådsmøde i Horsens i april. DAKOFA afholder 12. april kommunal temadag med Miljøstyrelsen om den nyeste affaldsbekendtgørelse.

Folketinget
Tirsdag 10. april 2. behandles lovforslag til ændring af fiskeriloven.

Loven indfører et sanktionssystem, hvor der tildeles point for visse alvorlige overtrædelser af de regler, som er omfattet af begrebet "IUU-fiskeri" (illegal, unreported and unregulated). Point knyttes i henhold til EU-retsakterne til et fiskerfartøj og kan i yderste konsekvens medføre, at myndighederne tilbagekalder fiskerilicensen, dvs. retten til at fiske erhvervsmæssigt med fartøjet. Endvidere indføres en dansk straffemyndighed for danske statborgeres deltagelsse i IUU-fiskeri, uanset hvor i verden overtrædelsen er sket.

Onsdag 11. april har Miljøudvalget kaldt miljøminister Ida Auken (SF) og minister for by, bolig og landdisktrikter Carsten Hansen (S) i samråd om kloakering i det åbne land og konsekvenser for beboere i disse områder. Samrådet er åbent for alle.

Login