De grønne er skuffede over kommunerne

VALG: Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening mener, at kommunerne har prioriteret naturopgaverne for lavt.

Der er ikke genvalg til kommunernes natur- og miljøindsats. Sådan lyder dommen fra de grønne organisationer, som ikke mener, at kommunerne har prioriteret deres nye natur- og miljøopgaver højt nok.

"Vi er skuffede. Der er nogle kommuner, som gør det rigtig godt, men mange steder hører vi fra både politikere og embedsmænd, at naturopgaverne drukner i kommunernes andre opgaver," siger Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Han mener især, at der har manglet fokus på 'den lille natur' - enge, moser og overdrev.
"Der er kommuner, som har fået registreret deres natur, men i mange kommuner har der ikke været nok fokus på den lille natur, men det er jo vigtigt, at den enkelte kommune ved, hvad der er beskyttet, så den kan gribe ind. Når der ikke bliver råbt højt over ødelagt natur, så er det jo ofte fordi, at kommunen knap har været klar over, hvad de skulle passe på," siger han.

Login