Danske klimaprojekter nedbringer ikke CO2-udslip

De danske klimaprojekter i ulande, der er sat i verden for at nedbringe CO2-udledningen, har den modsatte effekt, mener miljøorganisationer.

En række danske CO2-projekter er under skarp kritik fra WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace, der peger på, at projekterne i ulandene nedbringer CO2-udslippet på kort sigt, men bidrager med mere CO2 på længere sigt. En forfejlet kritik, mener Energistyrelsen. Det skriver Berlingske Business.

Den danske stat og danske virksomheder som DONG Energy og A.P. Møller bytter investeringerne i CO2-projekter i ulandene til CO2-kreditter. Det betyder, at den danske virksomhed kan købe sig til at forurene mere, peger WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace på efter at have gennemgået forskellige danske klimaprojekter:

"Nogle af projekterne begrænser godt nok drivhusgas-udledningen her og nu, men bidrager til et større udslip på længere sigt," siger klimamedarbejder i Greenpeace Tarjei Haaland.

Login