Dansk energipolitik roses af Times-kommentator

NYHED: Kommentar om dansk energipoltik i The New York Times sluges af de amerikanske læsere.

En af de mest anerkendte og indflydelsesrige kommentatorer i USA, Thomas L. Friedman, fremhæver søndag dansk energipolitik som et mønstereksempel, USA og hele verden skal tage ved lære af.

Friedman, som er fast klummeskribent i The New York Times, skriver i sin klumme hengivent om, hvordan danske borgere i stor grad tager cyklen på vej til arbejde, hvordan der ikke bliver klaget over høje benzinpriser, og hvor fascineret han er over, at toiletterne i Danmark har to forskellige skylleniveauer, alt efter hvad det er, man skal skylle ud.

Også den danske vindmølleindustri, som i Danmark står for 20 procent af energiforsyningen, får rosende ord med på vejen, mens Friedman nærmest skammer sig over sit eget hjemlands vindmølleindustri, som i USA kun står for 1 procent af energiforsyningen.

Login