Danmark indgår grøn samarbejdsaftale med Sydkorea

KORT NYT: Under Miljøminister Ida Aukens besøg i Sydkorea og Kina i denne uge har ministeren indgået en grøn samarbejdsaftale med Sydkorea.

Samarbejdsaftale med Sydkoreas miljøminister, Yoo Young Sook, skal styrke samarbejdet inden for vand-, luft- og affaldsteknologier.

Den nuværende koreanske regering under præsident Lee Myung-Bak har sat grøn vækst højt på dagsordenen i Sydkorea. Således valgte regeringen som modsvar på finanskrisen at fokusere på grønne projekter, teknologier og løsninger. Derudover investeres der som led i regeringens "Green New Deal" 230 milliarder kroner i grøn teknologi frem til 2012, og der oprettes i 2012 særlige investeringsfonde på 6,8 milliarder kroner målrettet grøn teknologi og it.

Login