Nyt natur-samarbejde skal sikre mere effektive beslutninger

NATUR: Tre danske universiteter og Svana er gået sammen om at etablere et dansk IPBES-sekretariat. Det skal sikre bedre dialog mellem forskere og beslutningstagere, som er afgørende for en omkostningseffektiv indsats på natur-området, lyder det fra KU-professor Carsten Rahbek. Biolog Thor Hjarsen får en koordinerende rolle.

Danmark har åbnet et såkaldt IPBES-sekretariat, som skal sikre et dansk bidrag til rapporter om naturens tilstand og dialog mellem politikere og forskere på globalt og nationalt plan.

Opgaverne bliver at sikre Danmarks bidrag til globale forskningsrapporter om tilstanden på biodiversiteten og naturens økosystemer. Derudover skal sekretariatet skabe dialog mellem forskere og politikere både nationalt og internationalt.

IPBES står for The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services. Det blev i 2012 etableret som en mellemstatslig og uafhængig platform, som 125 regeringer har tilsluttet sig – inklusiv Danmark.

Login