Danfoss-direktør kommer med i Københavns Lufthavns Vækstkomité

Københavns Lufthavns Vækstkomité udvider med et nyt medlem, som bliver Mette Refshauge, kommunikationschef i Danfoss.

Danfoss får nu fast sæde i Københavns Lufthavns Vækstkomité. Og det bliver selskabets kommunikationschef Mette Refshauge, der skal sætte sig i det nye sæde i den nu 21 mand store komité. Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Vækstkomitéen i lufthavnen blev nedsat i 2013 og skal bidrage til at styrke Københavns Lufthavn i den hårde internationale konkurrence med andre lufthavne. I komiteen sidder derudover repræsentanter for store virksomheder som Mærsk og Microsoft og politikere som overborgmester i København, Frank Jensen, samt borgmestrene for Malmø og Tårnby.

Vækstkomiteens nye medlem skal fokusere på danske eksportvirksomheders behov og ønsker til internationale flyforbindelser.

Login