Biodiversitets-år på randen af fiasko

STATUS: 2010 var biodiversitetens år, men på hjemmebane er der ikke meget at glæde sig over, mener både DN og en forsker. Til gengæld har året budt på gode nyheder fra den internationale biodiversitets-scene.

"Den danske regering snakkede meget om at standse tabet af biodiversitet, men ved udgangen af 2010 nåede man ikke engang at lave en strategiplan med klare mål og afsætning af ressourcer for at nå målet. Det må siges at være en eklatant fiasko," siger Carsten Rahbek.

Præsident i DN, Ella Maria Bisschop-Larsen, skal også lede længe for at finde succeshistorierne frem fra 2010.

"Det er en åbenlys fiasko, at Danmark ikke har nået målet om at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed inden 2010. Man har vidst i 10 år, at man skulle nå det mål. Det er faktisk karakteristisk for 2010, at det er vanskeligt at få øje på succeserne," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Login