Bedre service i strandsager

STRANDE: By- og Landskabsstyrelsen har iværksat en række tiltag, som skal forbedre servicen i sager, som kræver dispensation i naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelseslinjen.

By- og Landskabsstyrelsen har fået udarbejdet en brugerundersøgelse i forbindelse med at kvalitetssikre servicen over for borgerne. Undersøgelsen gav anledning til en række tiltag, som fremover skal forbedre servicen over for borgerne.

Et samarbejde mellem de syv miljøcentre skal sikre en mere ensartet sagsbehandling i hele landet, og  styrelsens hjemmeside skal informere, så borgerne får realistiske forventninger til afgørelser og sagsbehandlingstid.

"Reglerne om strandbeskyttelseslinjen er meget stramme, og derfor må man regne med, at folk kan have blandede følelser over for sagsbehandlingen. Men selv om vi aldrig får folk til at blive glade for et afslag, så giver undersøgelsen alligevel værdifuld viden om, hvad vi kan gøre bedre," siger Sten Moeslund, kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, i en pressemeddelelse.

Login